Den detaljerede beskrivelse af alle dhammas, det vil sige alle cittas (bevidsthed), deres ledsagende cetasikas (mentale faktorer) og alle rupas (fysiske fænomener), findes i Dhammasangani — den første bog i den kanoniske Abhidhamma samling. Dhammasangani forklarer hvilke cetasikas, der ledsager hvilke cittas samt hvilke rupas, der opstår og hvordan. Derimod beskæftiger Dhammasangani sig ikke synderligt med betingelserne for dhammas opståen. Beskrivelsen af disse betingelser skal findes i Patthana – den syvende og sidste bog i Abhidhamma samlingen.
Alle dhammas — bortset fra Nibbana — er betingede. Patthana (også kendt under titlen Betingede Relationer) beskriver i detaljer alle betingelser for at dhammas kan opstå og deres relationer. Udlægningen i Patthana er struktureret omkring 24 betingelser, listet nedenfor, og beskriver så de forskellige måder, hvorpå disse betingelser forbinder de mentale og materielle fænomener opregnet i Dhammasangani.
Ingen dhamma opstår af en enkelt årsag, der vil altid være flere betingelser involveret for at dhamma kan opstå. I ethvert forhold vil følgende tre faktorer være involverede:
Alt, hvad vi opfatter som virkelighed, er betingede fænomener. Intet, der opstår på grund af betingelser, er vedvarende. Hver citta, der opstår og falder bort, efterfølges straks af en nyopstået citta. Processerne foregår så hurtigt at det almindelige sind ikke kan nå at opfatte deres bestanddele. Patthana forklarer, hvordan opståen af sunde henholdsvis usunde cittas i det til enhver tid nuværende mikro-øjeblik er betingelser for opståen af sunde eller usunde cittas i fremtiden. Den kontinuerte process fører så til at sunde henholdsvis usunde tilstande af en hvis varighed akkumuleres og opfattes.
Kommer i næste sæson: Detaljer om de 24 paccayas (betingelser).
… fortsættes efteråret 2025 …