De ti typer af rupas nedenfor betegnes som ikke-konkret produceret stof, fordi de ikke opstår direkte fra de fire essentielle rupas, men eksisterer som modaliteter eller attributter for det konkret producerede stof.
I Abhidhamma er rummet ikke så meget det ydre rum, men snarere det subatomare og inter-atomare tomrum, der afgrænser og adskiller objekter og grupper af rupas.
Abhidhamma skelner mellem to måder man kan kommunikere sine ideer, følelser og holdninger. Det kan gøres ved gestikulation eller ved tale.
Gestikuleren er en særlig ændring i det sinds-producerede luft-element, som får kroppen til at bevæge sig på måder, der viser ens intentioner.
Tale er en særlig ændring i det sinds-producerede jord-element, som får en til at tale og derved vise sine intentioner.
Denne kategori omfatter de to kommunikative rupas ovenfor samt tre andre rupas: lethed, fleksibilitet og tilpasningsevne. Alle rupas, der eksisterer sammen med disse, bliver lettere, mere fleksible og mere tilpasningsdygtige.
Lethed har karakteristik af ikke-træghed. Dens funktion er at fjerne tyngde i stoffet. Det manifesteres som god transformationsevne.
Fleksibilitet har karakteristik af ikke-stivhed. Dens funktion er at fjerne stivhed i stof. Den manifesteres som ikke-modstand mod enhver form for handling.
Tilpasningsevne har som funktion at fjerne uhåndterlighed. Den manifesteres som ikke-svaghed.
Disse fire rupas udgør de grundlæggende kendetegn ved alle rupas, det vil sige alle materielle fænomener.
Indledende dannelse af stof har som funktion er at få materielle instanser til at dukke op for første gang.
Fortsat dannelse af stof har som funktion at forankre stoffets eksistens. Det manifesteres som ikke-afbrydelse.
Forfald har karakteristik af modning eller ældning af materielle fænomener.
Forgængelighed har karakteristik af den fuldstændige materielle opløsning. Den manifesteres som ødelæggelse og bortfald.