Der er 15 cittas i denne kategori — fem sunde, fem resulterende og fem funktionelle. Fin-stof sfærens sunde cittas kan opleves af de, der udvikler jhanas i dette liv. De tilsvarende resulterende cittas opstår kun i fin-stof verdenen hos dem, der er blevet genfødt dér som en konsekvens af deres jhana udvikling. De fem funktionelle jhana cittas opleves kun af arahants.
Jhanas opnås ved meditations typen kaldet udvikling af ro (samatha). Der er forskellige sådanne metoder. En populær én er kasina-meditationen: Ved at fiksere sindet på et enkelt udvalgt objekt (kasina), kan alle mentale distraktioner og hindringer overvindes, og sindet blive fuldt optaget af dets objekt.
Et populært valg af kasina er en farvet skive. Den mediterende koncentrerer sig om skiven og skifter mellem at se på den med åbne øjne og forsøge at visualisere den med lukkede øjne. Efter gentagne gange at have øvet dette i et antal sessioner, kan den mediterende visualisere det mentale billede af skiven uden hjælp af selve skiven. Til at begynde med vil det mentale billede (nu kaldet det forståede eller lærende tegn) være svagt og uklart. Forhindringer vil slå ind og forhindre den mediterende i at opnå jhana-tilstanden. Men gennem stabil og vedvarende øvelse kan skiven gradvist blive gjort klarere og tydeligere og hindringerne svagere og svagere. Når forhindringerne har lagt sig, og den mediterendes sind er fuldt koncentreret på det mentale billede (nu kaldet modstykke tegnet), opnås jhana tilstanden og dens citta.
Denne kategori omfatter fem cittas — én for hver af de fem jhanas. Hver jhana udgør en særskilt type citta, der er listet som vist ovenfor fordi de opnås i denne rækkefølge.
Hver jhana er defineret ved hjælp af et udvalg af tilknyttede cetasikas — her kaldet jhana-faktorer. Det er disse faktorer, der adskiller en jhana fra de andre jhanas og frembringer absorptionsprocessen. For at opnå den første jhana skal nedenstående fem faktorer alle være til stede og velafbalancerede.
Indledende applikation (vitakka) er den mentale faktor, der dirigerer sindet til objektet. Vitakka har den særlige opgave at hæmme forhindringerne dovenskab og sløvhed.
Vedvarende applikation (vicara) betyder vedvarende fastholdelse af sindet på objektet. Vicara tjener til midlertidigt at hæmme forhindringen tvivl.
Gejst (piti) kan forklares som behagelig interesse for objektet. Oversættes ofte som henrykkelse. Piti gennemsyrer hele kroppen og hæmmer forhindringen ond vilje.
Lykke (sukha) er en behagelig mental følelse identisk med glæde, ofte gengivet som lyksalighed. Sukha opstår som følge løsrivelse fra sanselige fornøjelser og forklares derfor som ikke-verdslig eller åndelig lykke. Den modvirker forhindringerne rastløshed og bekymring.
Ét-punktethed (ekaggata) er den primære komponent i alle fem jhanas og essensen af koncentration (samadhi). Ét-punktethed hæmmer midlertidigt sensuel lyst, en nødvendig betingelse for enhver meditativ opnåelse.
Ét-punktethed udøver den funktion nøje at kontemplere objektet — den mest fremtrædende funktion i jhana udviklingen — men den kan ikke gøre det alene. Det kræver en fælles handling sammen med de andre fire jhana-faktorer, der hver udfører sin egen specielle funktion: Vitakka anvender de tilknyttede tilstande på objektet, vicara fastholder dem der, piti bringer glæde for objektet og sukha oplever lykke i jhana.
De højere jhanas opnås ved successivt at eliminere de grovere jhana-faktorer og ved raffinering af de mere subtile faktorer gennem styrket koncentration. I anden jhana er vitakka elimineret. I tredje jhana er vicara også elimineret. I fjerde jhana er piti forsvundet, og i femte jhana erstattes sukha med ligevægt (upekkha) som den ledsagende følelse. Hvor cittas i de første fire jhanas er forbundet med cetasikaen glæde, er cittas i den femte jhana forbundet med cetasikaen ligevægt.
De fem jhanas bliver til femten ved at forekomme som sunde cittas, som resulterende cittas og som funktionelle cittas. Hver jhana-citta på samme niveau er defineret af det samme sæt af faktorer, uanset om den er sund, resulterende eller funktionel.
Alle cittas i fin-stof sfæren er forbundne med viden, selvom viden ikke er en specifik jhana-faktor. Således har alle fin-stof sfære cittas tre rødder, ikke-grådighed, ikke-had og ikke-vildfarelse.
I modsætning til sanse sfærens sunde og usunde cittas, skelnes fin-stof sfære cittas ikke ved hjælp af tilskyndet og ikke-tilskyndet. Den samme skelnen er også udeladt fra fremstillingen af ikke-stof sfære cittas og ikke-verdslige cittas. Dette skyldes, at så længe man er afhængig af tilskyndelse fra andre eller af ens egen selv-tilskyndelse, er sindet endnu ikke i en passende tilstand til at opnå jhana eller andre højere tilstande.
Sondringen mellem tilskyndet og ikke-tilskyndet er passende i forhold til den indledende fase af praksis frem mod opnåelsen af jhana. Men de cittas, hvormed den faktiske opnåelse finder sted, kan ikke være afhængige af tilskyndelse.