Cittas karakteriseres som usunde hvis de har kammisk usunde rødder. De kammisk usunde rødder er her grådighed (lobha), had (dosa) og vildfarelse (moha). Grådighed og had kan ikke eksistere side om side inden for den samme citta. Vildfarelse er derimod til stede i alle usunde cittas.
Cittas, rodfæstede i grådighed, er inddelt i otte typer baseret på tre principper: følelsen, der ledsager grådigheden, som kan være behagelig eller neutral; hvorvidt grådigheden er forbundet med forkert syn; og hvorvidt grådigheden er tilskyndet. Alle mulige permutationer af disse tre distinktioner giver otte forskellige typer citta.
Alle cittas er ledsaget af en følelse, som kan være kropslig eller mental og enten behagelig, smertefuld eller neutral. Her er følelsen mental og kan være behagelig eller neutral. Neutral følelse er en følelse, der hverken hælder til glæde eller modløshed.
En citta, rodfæstet i grådighed, kan være ledsaget af forkert syn, der kan manifestere sig som en overbevisning, en tro, en mening eller rationalisering. Det forkerte synspunkt kan forstærke tilknytningen ved at give den en rationel begrundelse, eller synspunktet kan i sig selv være genstand for tilknytning.
Tilskyndelse kan være fremkaldt af andres handlinger eller ord, eller den kan være rent mental og stamme fra en selv. Tilskyndelsen kan være forbundet med usunde eller sunde cittas. En citta, der opstår spontant, uden foranledning kaldes ikke-tilskyndet. I modsat fald kaldes den tilskyndet.
Cittas, rodfæstede i had, opstår ikke i sammenhæng med et forkert synspunkt og opstår med kun én slags følelse: utilfredshed. Selvom had-handlinger kan være motiverede af forkert opfattelse, opstår det forkerte synspunkt ikke samtidigt med had i samme citta, men på et tidligere tidspunkt i en anden type citta.
Følelsen, der ledsager cittas med rod i had, er utilfredshed. Denne følelse ledsager kun had-rodfæstede cittas, og had-rodfæstede cittas er altid ledsaget af utilfredshed. Utilfredshed — en ubehagelig, mental følelse — er således altid usund. I denne henseende adskiller den sig fra ubehagelig, kropslig følelse, som er kammisk ubestemmelig, såvel som fra behagelige og neutrale mentale følelser, som kan være sunde, usunde eller ubestemte.
Mens, cittas rodfæstede i grådighed, udtrykkeligt siges at være ledsaget af grådighed, er cittas, rodfæstede i had, opstillet under det synonyme udtryk: aversion, som omfatter alle grader af modvilje, fra voldeligt raseri til mild irritation. Selvom utilfredshed og aversion altid ledsager hinanden, er deres kvaliteter forskellige. Utilfredshed er oplevelsen afubehagelige følelser, aversion er en mental holdning af modvilje eller irritation. Med hensyn til de fem aggregater indgår utilfredshed i følelses-aggregatet, mens aversion indgår i aggregatet af mentale formationer.
Tvivl betyder forvirring, skepsis eller ubeslutsomhed. Rastløshed er uro, mental distraktion eller ophidselse.
Normalt fører vildfarelse også til, at der opstår grådighed eller had. Men selvom vildfarelse altid er til stede som en rod i cittas ledsaget af grådighed og had, er dens funktion dér underordnet. Dog er der to typer af usunde cittas, hvor vildfarelse er den eneste usunde rod. Disse klassificeres derfor som cittas med rod i vildfarelse. Disse to typer er: citta forbundet med tvivl og citta forbundet med rastløshed.
Selvom et ønskeligt objekt måtte være til stede, når en citta med rod i vildfarelse opstår, opleves det ikke som ønskværdig, så der opstår ingen behagelig mental følelse. Ligeledes opleves et uønsket objekt ikke som et sådant, så der opstår heller ingen ubehagelig mental følelse. Derfor er følelsen, der ledsager disse to cittas, neutral.