De verdslig sanse sfære cittas er opdelt i tre undergrupper alt efter, om de har usunde rødder, har ingen rødder eller har smukke rødder. I Abhidhamma kontekst er ’rødder’ en betegnelse for visse specifikke cetasikas. Der er i alt seks rødder — tre usunde og tre såkaldt lysende, som kan være enten sunde eller ubestemte.
De usunde rødder er grådighed, had og vildfarelse. Grådighed og had kan ikke eksistere side om side inden for den samme citta. Vildfarelse er derimod til stede i alle usunde cittas.
Rodløse resulterende og funktionelle cittas er resultater af tidligere kamma, hvilket vil sige at de er resultater af rødder i fortiden. Men når de opstår, følger ingen rødder med dem.
Rødder er mentale faktorer, som er med til at etablere stabilitet i en citta, så rodløse cittas er svagere end dem, der har rødder.
Smuk betyder her ledsaget af de tre lysende rødder – det vil sige ikke-grådighed (eller generøsitet), ikke-had (eller kærlig-venlighed) og ikke-vildfarelse (eller visdom). De smukke cittas inkluderer alle kammisk sunde cittas og dem af de resulterende og funktionelle cittas, der er ledsaget af smukke cetasikas. Resulterende og funktionelle cittas er hverken sunde eller usunde, men kammisk ubestemmelige.