En citta er ikke en enhed med varig, faktisk eksistens i sig selv — den er blot en forgængelig instans af processen med at erkende et objekt. Det karakteristiske ved citta er evnen til at erkende et objekt. Dens manifestation er som en kontinuitet af processer. Det, der normalt opfattes som bevidsthed, er i virkeligheden serier af cittas, der opstår og forsvinder i så hurtig rækkefølge, at de diskrete begivenheder ikke kan skelnes. Patthana skelner ikke kun mellem typer af cittas, men opstiller dem også i et ordnet mikrokosmos — et tæt sammenvævet, forenet hele af indbyrdes vekselvirkende enheder.
Udover at klassificere cittas i de fire nedenstående opdelinger: verdslig sanse sfære, verdslig fin-stof sfære, verdslig ikke-stof sfære og ikke-verdslig, klassificerer Patthana også cittas efter deres natur, der kan være usund, sund, resulterende eller funktionel.
Verdslig sanse sfære cittas vedrører det sansemæssige — både den mentale trang til sansefornøjelser og den objektive sansning af synlige former, lyde, lugte, smage og berøringer.
Verdslig fin-stof sfære cittas vedrører de avancerede meditative tilstande kaldet rupa jhanas. En rupa jhana tilstand kan opnås ved i meditationen at koncentrere sig om et materielt objekt (rupa), som så danner grundlaget for at jhana tilstanden kan opstå.
Verdslig ikke-stof sfære cittas vedrører de endnu mere avancerede meditative tilstande kaldet arupa jhanas. For at opnå en sådan tilstand, må man i meditationen kassere alle materielle objekter og i stedet fokusere på et ikke-materielt objekt (arupa), f.eks. bevidsthedens ubegrænsethed eller universets uendelighed.
Ikke-verdslige cittas vedrører verdener hinsides det fysiske univers og hinsides alle betingede fænomener, fysiske og mentale. Det, der overskrider verdenen af betingede fænomener, er det eneste ubetingede fænomen, Nibbana (ofte kaldet Nirvana). Ikke-verdslige cittas er dem, der direkte kan føre til realiseringen af Nibbana.
Usunde cittas er bevidsthed ledsaget af en af de tre usunde rødder – grådighed, had eller vildfarelse. En sådan bevidsthed kaldes usund, fordi den er mentalt usund, moralsk belastet og giver ubehagelige resultater.
Sunde cittas er på den anden side bevidsthed ledsaget af en af de tre sunde rødder – generøsitet, kærlig venlighed og ikke-vildfarelse. En sådan bevidsthed er mentalt sund, moralsk ulastelig og giver behagelige resultater.
Sunde såvel som usunde cittas udgør villet handling kaldet kamma (ofte kaldet karma). Modningen af kamma giver anledning til en tredje klasse af cittas kaldet resulterende. Disse omfatter resultaterne af både sund og usund kamma. De giver dog ikke selv anledning til nogen kammisk kraft eller effekt og er derfor klassificeret som hverken sunde eller usunde.
En fjerde klasse af cittas kaldes blot funktionelle. Cittas i denne klasse er hverken kamma-dannende eller kamma-resulterende. De involverer aktivitet, men denne aktivitet genererer ikke kammiske resultater og er derfor også uden for konceptet sund versus usund.
Der findes en række forskellige fortolkninger af hvad kamma er. I Abhidhamma og Patthana kontekst er kamma og dens resultater rent mentale. Kamma er villet sinds-aktivitet, forbundet med sunde eller usunde cittas, og kammiske resultater er andre cittas, som oplever virkningen af kamma. Kort sagt: i kontekst af Patthana (bogen og dette site) handler kamma udelukkende om vekselvirkninger — deres årsager og konsekvenser — der foregår i sindet hvert eneste mikro-øjeblik.