Logo

Smukke Cetasikas

Der er i alt 25 smuk­ke ceta­si­kas ind­delt i fire grup­per. De før­ste 19 kal­des uni­ver­sel­le, for­di de vil opstå med enhver smuk cit­ta — det vil sige med alle cit­tas und­ta­gen de 12 usun­de og 18 rod­lø­se. Efter den­ne sto­re grup­pe kom­mer tre grup­per af smuk­ke ceta­si­kas, som er vari­ab­le fak­to­rer, der ikke nød­ven­dig­vis er inde­holdt i smuk­ke cittas.

Smukke universelle cetasikas

  • Tro cetasika
  • Mindfulness cetasika
  • Skam cetasika
  • Frygt for forseelse cetasika
  • Ikke-grådighed cetasika
  • Ikke-had cetasika
  • Sinds-neutralitet cetasika
  • Mentalitets-ro cetasika
  • Bevidstheds-ro cetasika
  • Mentalitets-lethed cetasika
  • Bevidstheds-lethed cetasika
  • Mentalitets-formbarhed cetasika
  • Bevidstheds-formbarhed cetasika 
  • Mentalitets-håndtérbarhed cetasika
  • Bevidstheds-håndtérbarhed cetasika
  • Mentalitets-færdighed cetasika
  • Bevidstheds-færdighed cetasika
  • Mentalitets-retlinethed cetasika
  • Bevidstheds-retlinethed cetasika

Tro ken­de­teg­nes ved at have til­lid. Den mani­feste­res som klar­hed og fjer­nel­se af sin­dets uren­he­der. Dens nær­me­ste årsag er noget at tro på.

Mind­ful­ness bety­der sin­dets nær­vær, opmærk­som­hed på nuet. Den har den egen­skab, at den ikke svæ­ver væk fra objek­tet. Dens funk­tion er fra­vær af for­vir­ring og glemsomhed.

Skam og Frygt for for­se­el­se har beg­ge den funk­tion, at de ikke gør det onde. De mani­feste­rer sig som vigen væk fra det onde. Den nær­me­ste årsag til skam er respekt for sig selv, og den nær­me­ste årsag til frygt for­for­se­el­se er respekt for andre.

Ikke-grå­dig­hed har karak­ter af sin­dets mang­len­de lyst til dets objekt. Dens funk­tion er at ikke gri­be fat, og dens mani­fe­sta­tion er løs­ri­vel­se. Ikke-grå­dig­hed er ikke blot fra­væ­ret af grå­dig­hed, men også til­ste­de­væ­rel­sen af posi­ti­ve dyder som gene­rø­si­tet og forsagelse.

Ikke-had har karak­ter af man­gel på vild­skab og ikke-mod­stand. Dens funk­tion er at fjer­ne gener. Dens mani­fe­sta­tion er beha­ge­lig­hed. Ikke-had omfat­ter posi­ti­ve dyder såsom kær­lig-ven­lig­hed, mild­hed, ven­skab osv.

Sinds-neut­ra­li­tet er et syno­nym for sinds­ro — ikke som neut­ral følel­se, men som en men­tal indstil­ling af balan­ce og upar­tisk­hed. Neut­ra­li­tet har som funk­tion at for­hin­dre man­gel eller over­skud af noget og at for­hin­dre par­tisk­hed. Sinds-neut­ra­li­tet behand­ler alle væse­ner uden diskri­mi­na­tion, uden præ­fe­ren­cer og for­dom­me, idet den betrag­ter alle som lige.


De næste tolv smuk­ke uni­ver­sel­le ceta­si­kas udgø­res af seks par, hvori den ene ceta­si­ka ind­vir­ker på cit­ta­en og den anden ceta­si­ka ind­vir­ker på hele sam­lin­gen af til­hø­ren­de cetasikas.

Ro har det ken­de­tegn, at det dæm­per for­styr­rel­ser i cit­ta og til­hø­ren­de ceta­si­kas. Dens funk­tion er at knu­se sådan­ne for­styr­rel­ser. Den kom­mer til udtryk som fred og står i mod­sæt­ning til uren­he­der såsom som rast­løs­hed og bekymring.

Let­hed er ken­de­teg­net ved afta­gen­de tyng­de i cit­ta og til­hø­ren­de ceta­si­kas. Dens funk­tion er at knu­se tyng­de. Den kom­mer til udtryk som ikke-træg­hed og står i mod­sæt­ning til uren­he­der såsom doven­skab og sløvhed.

Form­bar­hed har karak­ter af afta­gen­de stiv­hed i cit­ta og til­hø­ren­de ceta­si­kas. Dens funk­tion er at knu­se stiv­hed. Den mani­feste­res som ikke-mod­stand og står i mod­sæt­ning til uren­he­der såsom for­ker­te syns­punk­ter og indbildskhed.

Håndtér­bar­hed har som funk­tion at knu­se uhånd­ter­lig­hed. Den står i mod­sæt­ning til de reste­ren­de hindringer.

Fær­dig­hed har karak­ter af sund­hed i cit­ta og til­hø­ren­de ceta­si­kas. Dens funk­tion er at knu­se usund­hed i cit­ta og til­hø­ren­de ceta­si­kas. Den kom­mer til udtryk som fra­vær af han­di­cap og står i mod­sæt­ning til man­gel på tro.

Ret­fær­dig­hed er ken­de­teg­net ved oprejst­hed i cit­ta og til­hø­ren­de ceta­si­kas. Dens funk­tion er at knu­se vild­le­den­de cit­ta og til­hø­ren­de ceta­si­kas. Den står i mod­sæt­ning til hyk­le­ri og bed­ra­ge­ri osv.

Smukke afholdenhed cetasikas

  • Ret tale cetasika
  • Ret handling cetasika
  • Ret levebrød cetasika

Afhol­den­hed omfat­ter her tre smuk­ke ceta­si­kas som er ansvar­li­ge for bevidst afhol­den­hed fra for­kert tale, for­kert hand­ling og for­kert leve­brød. Dis­se ceta­si­kas kal­des ret tale, ret hand­ling og ret levebrød. 

Ret tale er den bevid­ste afhol­den­hed fra for­kert tale, der omfat­ter alt fra løgn og bag­ta­le til hårdt sprog og use­ri­øs snak.

Ret hand­ling er den bevid­ste afhol­den­hed fra for­ker­te hand­lin­ger såsom vold, drab, tyve­ri og seksu­elt misbrug.

Ret leve­brød er den bevid­ste afhol­den­hed fra for­kert leve­brød, såsom han­del med gif­te, rus­mid­ler, våben, men­ne­sker og slagtedyr.

De tre afhol­den­he­ders funk­tion er at und­gå onde ger­nin­ger. De mani­feste­res som afhol­den­hed fra sådan­ne ger­nin­ger. De kan betrag­tes som sin­dets mod­vil­je mod ugerninger.

Smukke grænseløse cetasikas

  • Medfølelse cetasika
  • Anerkendende glæde cetasika

Der er fire ceta­si­kas som kal­des græn­se­lø­se, for­di de skal omfat­te alle leven­de væse­ner og der­med har en poten­ti­elt græn­se­løs ræk­ke­vid­de. De fire græn­se­lø­se til­stan­de er kær­lig-ven­lig­hed, med­fø­lel­se, aner­ken­den­de glæ­de og ligevægt.

Selv­om der er fire græn­se­lø­se ceta­si­kas, er der kun to — med­fø­lel­se og aner­ken­den­de glæ­de — inklu­de­ret her. Det­te skyl­des, at kær­lig-ven­lig­hed er en form af ceta­si­ka­en ikke-had, og lige­vægt er en form af ceta­si­ka­en sinds-neut­ra­li­tet. Ikke-had mani­feste­rer sig ikke nød­ven­dig­vis som kær­lig-ven­lig­hed. Det kan også optræ­de på andre måder, men når kær­lig-ven­lig­hed opstår i sin­det, sker det som en mani­fe­sta­tion af ceta­si­ka­en ikke-had. Et lig­nen­de for­hold gæl­der mel­lem ceta­si­ka­en sinds-neut­ra­li­tet og den subli­me til­stand af lige­vægt og upar­tisk­hed over­for alle leven­de væsener.

Med­fø­lel­se har den egen­skab, at den frem­mer fjer­nel­se af lidel­se hos andre. Dens funk­tion er at ikke kun­ne bære andres lidel­ser. Den kom­mer til udtryk som ikke-gru­som­hed. Dens nær­me­ste årsag er at se hjæl­pe­løs­hed hos dem, der er over­væl­det af lidelse.

Aner­ken­den­de glæ­de har karak­te­ri­stik­ken glæ­de over andres suc­ces. Dens funk­tion er ikke at mis­un­de andres suc­ces. Det mani­feste­res som eli­mi­ne­ring af mod­vil­je. Dens nær­me­ste årsag er at se andres succes.

Mens ikke-had og sinds-neut­ra­li­tet er til ste­de i alle smuk­ke cit­tas, er med­fø­lel­se og aner­ken­den­de glæ­de kun til ste­de ved lej­lig­he­der, hvor deres funk­tio­ner eks­pli­cit udøves.

Smukke ikke-vildfarelse cetasikas

  • Visdomsevne cetasika
I Abhid­ham­ma bru­ges de tre udtryk — vis­dom, viden og ikke-vild­fa­rel­se — syno­nymt. Vis­dom kal­des her et faku­l­tet, for­di den har over­vægt i at for­stå tin­ge­ne, som de vir­ke­lig er. Vis­dom­sev­ne har som ken­de­tegn, at den træn­ger ind i ting i over­ens­stem­mel­se med deres ibo­en­de natur. Dens funk­tion er at bely­se tin­ge­ne objek­tivt. Den mani­feste­res som ikke-for­vir­ring og dens nær­me­ste årsag er klog opmærksomhed.