De syv universaler er de cetasikas, der er fælles for alle cittas. Disse faktorer udfører de mest grundlæggende kognitive funktioner, uden hvilke erkendelse af et objekt ville være umuligt.
Kontakt er her den cetasika, hvormed bevidstheden mentalt “rører” det objekt, der er dukket op, og derved igangsætter hele den kognitive proces. Følelse er her den affektive tilstand, hvori objektet opleves.
Følelse betyder ikke følelse som sådan, men er den blotte affektive kvalitet af en oplevelse. Andre cetasikas oplever kun objektet på anden hånd, mens følelse oplever det direkte.
Perception er opfattelsen af objektets kvaliteter. Dens funktion er at genkende, hvad der tidligere er blevet opfattet. Den manifesterer sig som fortolkningen af objektet ved hjælp af de perciperede egenskaber.
Vilje er den cetasika, der beskæftiger sig med aktualiseringen af et mål. Udgør det viljemæssige aspekt af kognition. Dens karakteristika er vilje-tilstanden, og dens funktion er at akkumulere kamma. Vilje bestemmer handlingens etiske kvalitet, og er derfor den vigtigste brik i kamma-dannelsen.
Ensrettethed betyder her sindets fokusering på dets objekt. Den manifesterer sig som fred.
Mental livsevne vitaliserer de tilhørende mentale tilstande. Den er kendetegnet ved, at den opretholder dem og dens funktion er at få dem til at opstå.
Opmærksomhed er ansvarlig for at gøre sindet opmærksom på objektet. Dens funktion er at forbinde de relevante sinds-tilstande og objektet.
De seks cetasikas i denne gruppe adskiller sig fra universalerne ved, at de kun findes i bestemte typer af bevidsthed.
Indledende applikation er den indledende anvendelse af sindet på objektet. Dens egenskab er at rette sindet mod objektet.
Vedvarende applikation er fortsat undersøgelse af objektet. Dens funktion er vedvarende anvendelse af de tilhørende mentale fænomener på objektet. Den manifesterer sig som forankringen af disse fænomener i objektet.
Beslutning har karakter af overbevisning. Den viser sig som beslutsomhed.
Energi er tilstanden af en, der er energisk. Dens kendetegn er støtte, indsats og mobilisering. Dens funktion er at støtte de tilknyttede tilstande.
Gejst har som funktion at genopfriske sind og krop. Den viser sig som opstemthed.
Begær betyder her ønske om at udføre en handling eller opnå et eller andet resultat. Denne form for begær skal skelnes fra begær i den usunde betydning, det vil sige fra grådighed og sanse-begær.