Usunde Cetasikas

Usun­de ceta­si­kas er de fak­to­rer, der gør cit­ta usund. Cit­ta er blot bevidst­he­den om et objekt. Når den opstår sam­men med usun­de ceta­si­kas, kal­des den en usund cit­ta. Ceta­si­kas er det, der gør den ene type bevidst­hed for­skel­lig fra en anden type bevidsthed.

Dis­se fire ceta­si­kas kal­des uni­ver­sel­le, for­di de opstår med alle tolv typer usun­de cittas.

Vild­fa­rel­se har karak­ter af men­tal blind­hed eller uvi­den­hed. Dens funk­tion er at skju­le gen­stan­dens vir­ke­li­ge natur. Den mani­feste­res som fra­væ­ret af ret for­stå­el­se eller som men­talt mørke.

Skam­løs­hed og Frygt­løs­hed over­for for­se­el­se har beg­ge den funk­tion at gøre onde ting. Det karak­te­ri­sti­ske ved skam­løs­hed er fra­væ­ret af afsky ved kro­p­s­lig og ver­bal for­se­el­se. Det karak­te­ri­sti­ske ved frygt­løs­hed over­for for­se­el­se er fra­væ­ret af frygt på grund af en sådan for­se­el­se. Den nær­me­ste årsag til skam­løs­hed er mang­len på respekt for sig selv. Den nær­me­ste årsag til frygt­løs­hed over­for for­se­el­se er mang­len på respekt for andre.

Rast­løs­hed refe­re­rer her til men­tal rast­løs­hed. Dens funk­tion er at gøre sin­det usta­bilt, hvil­ket mani­feste­rer sig som uro.

Grå­dig­hed dæk­ker over alle gra­der af sel­visk begær, længsel, til­knyt­ning, omk­lam­ring og trang.

For­kert syn er ken­de­teg­net ved for­kert for­tolk­ning af tin­ge­ne. Dens funk­tion er at gøre anta­gel­ser og at opfat­te tin­ge­ne forkert.

Ind­bildsk­hed er en slags men­tal gal­skab. Den har karak­ter af hov­mod. Dens funk­tion er selv-ophø­jel­se. Den kom­mer til udtryk som forfængelighed.

Had omfat­ter alle slags og alle gra­der af mod­vil­je, ond vil­je, vre­de, irri­ta­tion, ærg­rel­se og fjend­skab. Dens ken­de­tegn er vild­skab. Hadets funk­tion er at spre­de sig eller at tære på sind og krop hos den, hvor det opstår. Før du gør noget mod den hade­de per­son, pla­ges du selv af hadet.

Mis­un­del­se er ken­de­teg­net ved jalou­si på andres suc­ces — deres rig­dom, deres udse­en­de, osv. 

Nærig­hed skju­ler egen suc­ces, når den kan opnås af andre. Dens funk­tion er at ikke kun­ne tåle at dele med andre. Det kom­mer til udtryk som ond­skab eller sur følelse.

Bekym­ring bety­der her bekym­ring eller anger over at have hand­let for­kert. Dens ken­de­tegn er efter­føl­gen­de for­try­del­se. Dens funk­tion er at sør­ge over, hvad der er ble­vet gjort for­kert, eller hvad der ikke er ble­vet gjort.

Doven­skab er træg­hed eller sløv­hed i sin­det. Dens ken­de­tegn er man­gel på dri­ve. Dens funk­tion er at fjer­ne ener­gi. Dens nær­me­ste årsag er uklog opmærk­som­hed på kedsom­hed, døsig­hed mv.

Sløv­hed er en apa­tisk sindstil­stand, ken­de­teg­net ved ugi­de­lig­hed og lige­gyl­dig­hed. Den mani­feste­rer sig som nik­ken­de søv­nig­hed. Dens nær­me­ste årsag er lige­le­des uklog opmærk­som­hed på kedsom­hed, døsig­hed mv.

Doven­skab og sløv­hed optræ­der altid sam­men og står i mod­sæt­ning til ener­gi. Doven­skab er iden­ti­fi­ce­ret som syg­dom i cit­tas, sløv­hed som syg­dom i ceta­si­kas. Som par udgør de en af de fem for­hin­drin­ger for men­tal udvikling.

Tvivl bety­der her ånde­lig tvivl. Fra et bud­dhi­stisk per­spek­tiv bety­der det­te mang­len­de evne til at have tro på Bud­dha, dham­ma, sangha og ens prak­sis. Tviv­lens funk­tion er vak­len og den kom­mer til udtryk som ubeslutsomhed.