Cetasikas opstår sammen med citta, og hjælper til i processen med at erkende et objekt. Flere forskellige cetasikas kan opstå sammen med cittaen, og det er cetasikas, der adskiller én type citta fra en anden. Hvis cittaen opstår med usunde cetasikas, bliver cittaen usund. Hvis cittaen opstår med smukke cetasikas, bliver cittaen smuk.
Der findes 52 forskellige cetasikas, fordelt på tre grupper i henhold til deres karakter: etisk variable, usunde og smukke.
De etisk variable cetasikas kaldes sådan, fordi de kan være enten sunde eller usunde afhængigt af hvilke andre cetasikas, der opstår sammen med dem. Hvis de andre cetasikas er sunde, bliver en variabel cetasika sund. Hvis de andre cetasikas er usunde, bliver en variabel cetasika usund.
Definitionen på en cetasika er, at den opfylder fire specifikke kriterier - ellers er det ikke en cetasika. Denne definition afklarer og afgrænser forholdet mellem en citta og dens ledsagende cetasikas. Samme tid, samme objekt, samme base.